|
|
VARME FOR ENHVER SMAG30 års udvikling af brændeovne har givet os et bredt sortiment og stor alsidighed i design. Moderne elementpejse udvikles side om side med traditionelle til forskellige markeder. Til udvikling af pejsene benyttes forskellige materialetyper for at optimere design og kvalitet.
DESIGN & SORTIMENT. Nordpeis har Nordens bredeste udvalg af elementpejse. En kontinuerlig produktudvikling giver hele tiden spændende designresultater. Pejsene findes i forskellige stilarter, materialer og størrelser.
MILJØ. Samtlige pejse brænder rent og opfylder alle de krav, der stilles til moderne elementpejse. Det betyder, at de giver en god varmeeffekt, og at de har minimalt udslip af sodpartikler og uforbrændte gasser.
TRYGHED. Når du køber en Nordpeis får du en komplet løsning og slipper for at bekymre dig for brandtekniske spørgsmål og andre sikkerhedskrav.
ØKONOMI. Der er god økonomi i et Nordpeis-produkt. Eftersom de brænder rent, får du meget varmeenergi ud, og der går mindre brænde til. Investering i en elementpejs forøger desuden din boligs værdi.
KVALITET. Nordpeis er verdens førende producent af betonelementer til elementpejse. Betonelementerne kræver minimalt efterarbejde. Til alle produkter, såvel brændkammer som betonelementer, benyttes udelukkende de bedste materialer.
Vi yder op til 5 års garanti på vores kvalitetsprodukter. GODE RÅD TIL VALG AF ILDSTEDElementpejsen er mere end en varmekilde. Den er et møbel, et samlingspunkt og en god investering. Når du skal vælge pejs, er der flere ting, du bør gennemtænke, før du bestemmer dig.
Der findes utallige varianter på markedet. Skal den placeres i et hjørne eller på en lige væg? Har du bestemt dig for, om den skal være høj eller lav? - Eller skal den være en køkkenmodel med højt placeret ildsted, så du ser ilden, selvom du sidder til bords? Når du planlægger ildstedet, er du ofte bundet af den murede skorstens placering. Hvis du skal bygge nyt, foreslår vi, at du overvejer, hvor elementpejsen skal placeres, inden du starter. Som et alternativ findes en stålskorsten, som giver dig mulighed for frit at vælge, hvor ildstedet skal placeres. Tænk over, hvor i rummet, du tilbringer mest tid, og placer pejsen, så du ser den fra det Du skal også tage hensyn til en eventuel brandmur. Nordpeis fremstiller godkendte brandmurselementer, som er lette at montere. Elementerne er tilpasset de forskellige pejsetyper og opfylder alle de krav, som myndighederne stiller. De fleste af vores produkter kan stå på et almindeligt trægulv på strøer og kræver dermed ikke ekstra byggeri i form af fundament. En elementpejs er en fremragende varmekilde. Man kan regne med, at det samlede varmebehov er ca. 60-80 W/m2 afhængigt af hustype, isolering og klima. Skal ildstedet fungere som hovedvarme eller tillægsvarme? Nutidens elementpejse er mindst lige så økonomiske som brændeovne. Derfor er valget af et godt ildsted et vigtigt varmevalg! Hvordan skal du fyre? Alle vores elementpejse leveres med en fyringsvejledning. Læs den nøje, og følg anvisningerne for maksimal udnyttelse af pejsen og problemfri fyring. Tørt brænde, godt træk i skorstenen og en god tilførsel af forbrændingsluft er en forudsætning. MILJØHENSYNNår du nyder livet i flammernes skær, kan du gøre det med god samvittighed. Alle vores pejse brænder rent, eftersom ildstedet har et dobbelt forbrændingssystem med primær- og sekundærluft. Fyring med træ er nu – takket være moderne teknik – en miljø-venlig måde at opvarme din bolig på. Et stykke brænde er, økologisk set, meget værdifuldt. Værdifuldt eftersom det er fornyeligt og fungerer som en perfekt akkumulator for solens energi, som frigives i form af varme, når du fyrer. Det er også en meget ren energikilde. Vores pejse opfylder kravene til effektivitet og emissionsniveauer. De har en høj varmeeffekt og udnytter brændet optimalt. Til forskel fra en åben pejs kommer størstedelen af varmeenergien boligen til gode. Brændkammeret er udstyret med en række ventiler, som hele tiden spuler ruden med varm luft. Dette hjælper med til at holde glasset rent for generende sod. Læs fyringsinstruktionen grundigt igennem, inden du fyrer i din nye Nordpeis!
|
|
||||



